1954 Jaguar D-type Recreation

1954 - Jaguar D-type Recreation, 3.4L 250 HK - xx km

Pris: 745.000 kr. 

Dette er en fantastisk autentisk recreation af Jaguars legendarisk Jaguar D-type, der vandt Lemans 3 gange i træk fra 1955-1957. Der blev bygget ca. 20 racerbiler og ca. 50 gadebiler i sin tid, og i dag bliver gadebilerne solgt fra 25 mil. kr. på auktioner verden over, mens man kan forvente at skulle betale minimum det dobbelte for en bil der har kørt på Lemans. 

Denne bils historie er ligeledes unik, og går helt tilbage tilbage til 1975 hvor den succesfulde motorsportsingenør og formel 1 konstruktør for BAR F1 Honda og Minardi F1 i starten af sin karriere udviklede og solgte 12 Reynard Jaguar D car kits. Denne bil har karosseri nr. 001, og formodes derfor at være den første bil i serien, som blev solgt til og samlet af de engelske replica byggere LR Engineering og RAM. Adrain Reynard udviklede sin egen letvægstspaceframe til disse biler, en konstruktion der var langt stærkere og stivere end den ramme de originale D-typer blev bygget på. 


Imodsætning til andre replicaer, er denne bil altså bygget på en racing rørgitterramme, og ikke en Jaguar E-type bund. Bilen er gennemgående konstrueret fuldstændig som de originale D-type racerbiler, hvor der næsten udelukkende er brugt originale Jaguar dele. Bilen har indvendige skivebremser, racing ophæng, 4-gears Jaguar gearkasse, 3.4 L Jaguar rækkesekser med større topstykke, 3-dobbelte Weberkaburatorer, Lynx indsugningsmanifold og special konstrueret (håndlavet)rustfristål udstødningssystem, med racing udstødningsmanifold og udstødningsrør uden restriktioner. Ydelsen er omkring 240-250 HK, og lyden er 99 % identisk med de originale racerbiler, og noget mere rå end gadebilerne. Motoren og dertilhørende dele er totalrenoveret i 2015 og har siden haft en indkørselsperiode på ca. 3.000 km.

Karrosseriet er en blanding af aluminium og GRP, og som resultat heraf er bilen ekstremt let, nemlig 1050 kg med alle væsker og fuld tank. Karrosseriet er bygget fuldstændig efter de originale biler, og detaljer som bagagerum med plads til reservehjul, læderremmespænder til lukning af kølerhjelm, aluminiums-udstødningscover og originale dunlop hjul  mm. er naturligvis til stede. Såvel udvendigt som indvendigt med det synlige ledningsnet, SMITHS-instrumentering, 3-eget D-type rat og patinerede grønne læderinteriør er denne bil konstrueret så tro til originalen som det er muligt. 

Der foreligger og medfølger originale salgspapirer og artikler der dokumenterer denne bils unikke historie. Dette er en enestående mulighed for at købe en smuk patineret Jaguar D-type der ikke i udseende, lyd eller præstationer er til at adskille fra de originale racerbiler der allerede handles til 50.000.000 kr.

 

OBS - Priserne på vores biler er faste! 

1/1
  • w-facebook
  • Twitter Clean
  • w-googleplus